Spring til indhold
Hindbær cheesecake i glas

Hindbær cheesecake i glas

En nem no bake dessert med sprød kiksebund, blød cheesecakecreme og syrlig hindbærkompot - anrettes i glas og klar til at sætte på bordet. Den kan laves i god tid og er perfekt til sommeren, når du vil have noget friskt og cremet uden at tænde ovnen.


Tid i alt: 40 min.
Antal: 4 stk

INGREDIENSER

Cheesecakecreme

  • 2,5 dl Fløde
  • 200 g Flødeost
  • 40 g Flormelis
  • 1 tsk Vaniljesukker

Hindbærkompot

  • 200 g Frosne hindbær
  • 50 g Sukker
  • 1 tsk Vaniljesukker
  • 1 spsk Vand

Kiksebund

  • 100 g Digestive kiks
  • 50 g Smør

Pynt

  • Friske hindbær
  • Hvid chokolade


SÅDAN GØR DU

  1. Start med hindbærkompotten, så den kan nå at køle af.
  2. Kom hindbær, sukker, vand og vaniljesukker i en lille gryde, og lad det simre i 5-8 minutter, til bærrene er kogt ud.
  3. Hæld den i en skål, og lad den køle helt af.
  4. Knus digestive kiksene fint.
  5. Smelt smørret, og bland det sammen med kiksekrummerne.
  6. Fordel kikseblandingen i bunden af glassene, og pres den let sammen med bagsiden af en ske.
  7. Pisk flødeost, flormelis og vaniljesukker sammen i en skål, til det er glat og cremet.
  8. Pisk fløden til let skum i en anden skål.
  9. Vend flødeskummet forsigtigt i flødeostecremen, så cremen bliver luftig, men stadig fast nok til at kunne sprøjtes eller lægges pænt i glas.
  10. Fordel cheesecakecremen oven på kiksebunden.
  11. Kom derefter et lag afkølet hindbærkompot ovenpå.
  12. Du kan evt. stille glassene på køl indtil servering, men den kan også sagtens serveres med det samme. 
  13. Pynt lige inden servering med friske hindbær og hvid chokolade. 
Ældre indlæg
Nyere indlæg

Nyeste opskrifter

Brownie med mørk chokolade

En god brownie behøver ikke være besværlig at lave. Den her version er fyldt med mørk chokolade og kakao og bliver de...

Æblekage med kanelcrumble

Hvis du har et par æbler liggende i frugtskålen, så er den her æblekage med kanelcrumble et rigtig godt sted at bruge...

Kanelkage

Denne kanelkage er nem at lave, dejligt saftig og toppet med en lækker glasur. Kagen laves med kærnemælk og helt uden...

Søg

Back to top