Spring til indhold
Crème brûlée

Crème brûlée

Creme brûlée er en klassisk fransk dessert med en silkeblød vaniljecreme og et sprødt lag karamelliseret sukker på toppen. Den kræver få ingredienser, men resultatet føles altid lidt luksuriøst. Perfekt som afslutning på en god middag.

Forberedelse: 15 min.
Bagetid: 35-45 min.
Køletid: mindst 4 timer (gerne natten over)
Tid i alt: ca. 5 timer

Antal: 8 stk

 

INGREDIENSER

  • 60 g Sukker
  • 6 Æggeblommer
  • 5 dl Fløde
  • 1 Vaniljestang
  • Lidt sukker til toppen

SÅDAN GØR DU

  1. Flæk vaniljestangen på langs og skrab kornene ud. Mas vaniljekornene sammen med lidt af sukkeret.
  2. Kom fløde, vaniljekorn og den tomme vaniljestang i en gryde. Varm fløden op til den er varm og dampende, men uden at koge. Tag gryden af varmen og lad den stå i 5-10 minutter.
  3. Rør æggeblommerne sammen med sukkeret i en skål. Rør kun til det er samlet - massen skal ikke piskes luftig.
  4. Hæld den varme fløde i æggemassen lidt ad gangen, mens der røres forsigtigt. Når al fløden er rørt i, sies massen gennem en si.
  5. Lad gerne massen hvile i 5-10 minutter, så eventuelle luftbobler kan forsvinde. Skum eventuelt toppen af med en ske.
  6. Fordel cremen i 8 ramekiner eller små ovnfaste forme på ca. 9 cm i diameter. 
  7. Sæt formene i et ovnfast fad og hæld kogende vand i fadet, så vandet går cirka halvt op ad formene.
  8. Bag creme brûléeerne i 35-45 minutter. De er færdige, når kanten er sat, mens midten stadig blævrer let.
  9. Tag formene op af vandbadet og lad dem køle af. Stil dem derefter på køl i mindst 4 timer, gerne natten over.
  10. Drys et tyndt lag sukker på toppen lige inden servering og brænd sukkeret med en gasbrænder, til det er gyldent og sprødt.

 

TIPS OG TRICKS

  • Undgå at piske luft ind i æggemassen, da det kan give en mindre glat konsistens.
  • Si altid massen for at opnå den mest silkebløde creme.
  • Creme brûlée smager bedst, når den har fået lov til at stå på køl natten over.
  • Brænd først sukkerlaget lige inden servering, så det forbliver sprødt.
Ældre indlæg
Nyere indlæg

Nyeste opskrifter

Koldhævede kerneboller

Hvis du elsker nybagte boller, men ikke har lyst til at stå tidligt op for at bage, så er de her koldhævede kerneboll...

Trifli med jordbær og koldskålscreme

Den her trifli smager af dansk sommer på glas. Friske jordbær, sprøde kammerjunker, koldskålscreme med et lille citro...

Citronkage med marcipan og mascarponecreme

Hvis du er glad for citronkager, så er den her version værd at prøve. Kagen er saftig og fuld af citronsmag, og marci...

Søg

Back to top

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Køb nu