Brownie cookies
Hvis du elsker brownies og cookies, så er de her brownie cookies noget for dig. De er bløde og chewy i midten, lidt sprøde i kanten og smager intenst af chokolade.
Jeg drysser nogle gange lidt havsalt på toppen, hvis jeg vil gøre dem ekstra lækre. Perfekte som dessert, snack eller når du bare trænger til chokolade.

Tid: ca. 40 min.
Antal: 16 stk.

INGREDIENSER
- 170 g Hvedemel
- 1 tsk Bagepulver
- 4 spsk Kakaopulver
- 1 knsp Salt
- 200 g Mørk chokolade
- 90 g Smør
- 2 Æg
- 100 g Sukker
- 115 g Brun farin
- 1 tsk Vaniljesukker
- Evt. Havsalt til at drysse på toppen
SÅDAN GØR DU
- Smelt smøret sammen med chokoladen over et vandbad. (Kan også gøres i 20 sekunders intervaller i mikroovnen)
- Lad chokoladen køle af.
- Mel, bagepulver, salt og kakao blandes godt sammen i en skål.
- I en anden skål piskes æg, sukker, brun farin og vaniljesukker sammen, indtil det er luftigt.
- Bland den smeltede chokolade i æggeblandingen.
- Til sidst blandes melblandingen i lidt efter lidt.
- Dæk en bageplade med bagepapir og brug to spiseskeer til at overføre dejen til bagepladen i nogle små klatter. Der skal ca. 2 spsk dej til at lave en cookie. Eller benyt en cookie scoop.
- Bag dem i ovnen på 175 grader over- og undervarme i 12-15 min.
- Lad dine cookies køle af på bagepladen.
TIPS & TRICKS
- For at få den karakteristiske blanke, krakelerede overflade bør cookiesene bages med det samme, efter dejen er rørt sammen. Hvis dejen står i længere tid, vil chokoladen og smørret sætte sig, og cookiesene kan blive tykkere, mindre blanke og få et mere kageagtigt udseende.
Hvis du bager flere plader, anbefales det at bage dem samtidig eller arbejde hurtigt, så dejen ikke når at stå for længe.