Spring til indhold
Cookies med chokolade

Cookies med chokolade

De her chocolate chip cookies er lige præcis, som cookies skal være: sprøde udenpå,bløde indeni og med store, smeltede chokoladestykker.Det er sådan en opskrift, jeg vender tilbage til igen og igen, fordi den bare virker hver gang. Du kan nemt tilpasse den med nødder, lidt havsalt på toppen eller flere slags chokolade, hvis du har lyst.

Tid i alt: Ca. 55 min.
Antal: ca. 16 store eller 26 små.

 

INGREDIENSER

  • 130 g Sukker
  • 160 g Brun farin
  • 150 g Smør
  • 1 tsk Bagepulver
  • 1 knsp Salt
  • 230 g Hvedemel
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 1 Æg
  • 150 g Chokolade

SÅDAN GØR DU

  1. Smelt smør og lad det køle af.
  2. Bland det afkølede smør med sukker, brun farin og vaniljesukker.
  3. Rør ægget i sukkerblandingen.
  4. Bland mel, bagepulver og salt i en separat skål og bland det i sukkerblandingen.
  5. Vend chokoladen i dejen.
  6. Stil dejen på køl i en halv times tid. 
  7. Tril dejen til kugler eller brug en cookie scoop og læg dem på en bageplade med bagepapir.
  8. Bag dem ved 180  °C over- og undervarme i 14-15 min.

 

TIPS OG TRICKS

  • Jeg benytter en cookie scoop, når jeg skal lave mine cookies, da det gør det noget nemmere at sikre, at man har den samme mængde dej til hver cookie uden man skal veje dem.
Ældre indlæg
Nyere indlæg

Nyeste opskrifter

Koldhævede kerneboller

Hvis du elsker nybagte boller, men ikke har lyst til at stå tidligt op for at bage, så er de her koldhævede kerneboll...

Trifli med jordbær og koldskålscreme

Den her trifli smager af dansk sommer på glas. Friske jordbær, sprøde kammerjunker, koldskålscreme med et lille citro...

Citronkage med marcipan og mascarponecreme

Hvis du er glad for citronkager, så er den her version værd at prøve. Kagen er saftig og fuld af citronsmag, og marci...

Søg

Back to top

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Køb nu