Spring til indhold
Vafler

Vafler

Hjemmebagte vafler er der noget ekstra hyggeligt ved. De her med citron og vanilje smager virkelig skønt. Den friske citron giver et dejligt pift, og vaniljen gør dem bløde og runde i smagen. Server dem til morgenmad med græsk yoghurt og lidt honning, til eftermiddag med en god kop te og lidt marmelade og flormelis, eller min personlige favorit, som dessert med en kugle vaniljeis og bær.

Tid i alt: 30 min.
Antal: Ca. 10 vafler



INGREDIENSER

  • 260 g Hvedemel
  • 75 g Sukker
  • 4 tsk Vaniljesukker
  • 2 tsk Bagepulver
  • 1/2 tsk Salt
  • 2 Æg
  • 3 dl Mælk
  • 1 dl Creme fraiche eller vaniljeskyr
  • 50 g Smør
  • 2 tsk Citronskal
  • 2-3 spsk Citronsaft


SÅDAN GØR DU

  1. I en skål blandes hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker, salt og citronskal.
  2. Tilsæt mælk, creme fraiche (eller vaniljeskyr), æg, citronsaft og smeltet smør.
  3. Rør dejen godt sammen, så der ikke er nogen klumper.
  4. Bag dine vafler i dit vaffeljern.
  5. Servér med fx vaniljeis, jordbær, flormelis eller marmelade.
Ældre indlæg
Nyere indlæg

Nyeste opskrifter

Brownie med mørk chokolade

En god brownie behøver ikke være besværlig at lave. Den her version er fyldt med mørk chokolade og kakao og bliver de...

Æblekage med kanelcrumble

Hvis du har et par æbler liggende i frugtskålen, så er den her æblekage med kanelcrumble et rigtig godt sted at bruge...

Kanelkage

Denne kanelkage er nem at lave, dejligt saftig og toppet med en lækker glasur. Kagen laves med kærnemælk og helt uden...

Søg

Back to top