Spring til indhold
Nemme Kerneboller

Nemme Kerneboller

Hvis du vil bage nogle lækre boller uden at stå og ælte eller forme, så er de her kerneboller lige sagen. Dejen røres bare sammen, hæver stille og roligt, og sættes derefter som klatter på bagepapir. Hørfrøene giver lidt bid, og de valgfri kerner på toppen gør dem ekstra sprøde. De smager skønt nybagte både med smør, ost eller som en grov bolle til madpakken.

Tid i alt: Ca. 30 min + hævning
Antal: 9 stk.  

INGREDIENSER

  • 25 g Gær
  • 4 dl Vand, lillefingervarmt
  • 1/2 dl Olivenolie
  • 1 spsk Sukker
  • 1 tsk Salt
  • 450-500 g Hvedemel
  • 30 g Hørfrø 
  • Solsikkekerner eller græskarkerner til at drysse ovenpå. 

 

SÅDAN GØR DU

  1. Smuldr gær i en stor skål og rør den ud i lillefingervarmt vand.
  2. Tilsæt sukker, salt og olie og rør det hele godt sammen.
  3. Kom melet i lidt ad gangen, og rør grundigt, til du har en klistret dej.
  4. Rør hørfrø i dejen. 
  5. Lad dejen hæve tildækket i 1-1,5 time. 
  6. Forvarm ovnen til 250 °C over- og undervarme, og lad bagepladen stå i ovnen, så den bliver helt varm.
  7. Læg et stykke bagepapir på bordet, og fordel dejen i 9 klatter på papiret.
  8. Drys bollerne med solsikkekerner, græskarkerner eller andre kerner efter smag. Hvis du ønsker kerner i bunden af bollerne, kan du lægge en lille bunke kerner på bagepapiret, inden du lægger dejen ovenpå.
  9. Tag den varme bageplade ud af ovnen, og træk forsigtigt bagepapiret med bollerne over på pladen.
  10. Bag bollerne i 15-17 minutter indtil de er fine gyldne. 

  

 

Ældre indlæg
Nyere indlæg

Nyeste opskrifter

Koldhævede kerneboller

Hvis du elsker nybagte boller, men ikke har lyst til at stå tidligt op for at bage, så er de her koldhævede kerneboll...

Trifli med jordbær og koldskålscreme

Den her trifli smager af dansk sommer på glas. Friske jordbær, sprøde kammerjunker, koldskålscreme med et lille citro...

Citronkage med marcipan og mascarponecreme

Hvis du er glad for citronkager, så er den her version værd at prøve. Kagen er saftig og fuld af citronsmag, og marci...

Søg

Back to top

Indkøbskurv

Din indkøbskurv er tom

Køb nu