Spring til indhold
Cupcakes med hindbærfrosting

Cupcakes med hindbærfrosting

De her cupcakes med vaniljesmag er helt enkle og svampede, og sammen med den friske hindbærfrosting bliver det bare en virkelig god kombi. Du kan sagtens tilføje hindbær i selve kagen, hvis du vil have lidt mere frugt i hver bid. Det giver en lidt mere saftig kage og små syrlige bidder i hver mundfuld. De er perfekte til både hverdagshygge og fødselsdagsbordet.

Tid i alt: 50 min.
Antal: 12 stk.



INGREDIENSER

Vaniljecupcakes

  • 2 Æg
  • 150 g Sukker
  • 3 tsk Vaniljesukker
  • 175 g Hvedemel
  • 1 tsk Bagepulver
  • 75 g Smør
  • 1 spsk Solsikkeolie
  • 1,5 dl Mælk

Hindbærfrosting

  • 100 g Blødt smør
  • 130 g Flormelis
  • 60 g Hindbærmarmelade


SÅDAN GØR DU

Vaniljecupcakes

  1. Forvarm ovnen til 180 ºC over- og undervarme.
  2. Pisk sukker, vaniljesukker og æg i nogle minutter til at det er luftigt.
  3. Bland hvedemel og bagepulver i en anden skål. Bland det derefter lidt af gangen i æggeblandingen, skiftevis med mælk.
  4. Tilføj smør og olie. Pisk igen.
  5. Fordel dejen i muffinsforme ca. 12 stk. De skal fyldes 2/3 dele op.
  6. Bag dem i 12-15 min.

Hindbærfrosting

  1. Pisk smørret i et par minutter, til det bliver lyst og luftigt.
  2. Tilsæt flormelis lidt ad gangen, og pisk videre, indtil massen er cremet og ensartet.
  3. Kom hindbærmarmeladen i, og pisk igen, til du får en jævn og luftig frosting med en flot lyserød farve.
  4. Pynt dine cupcakes og servér.
Ældre indlæg
Nyere indlæg

Nyeste opskrifter

Drømmekage

En lækker, svampet drømmekage med en blød og luftig vaniljebund og et godt lag af det skønneste kokosfyld med brun fa...

Blondiebars med hindbær

De lækreste blondiebars med hindbær, hvid chokolade og sprød crumble på toppen!  Kombinationen af den bløde og svampe...

Gulerodskage med flødeostecreme

En lækker, svampet gulerodskage med kanel og en blød, cremet flødeostecreme på toppen.Kombinationen af den søde guler...

Søg

Back to top