Banankage med nutellafrosting
Share

Banankage er en klassiker, og den her version med cremet nutellafrosting er altså ekstra lækker. Den er svampet, sød og fyldt med skøn banansmag. Kagen bliver faktisk kun bedre af at stå på køl natten over. Så du kan sagtens bage den dagen før og have en lækker kage klar uden stress.
Tid i alt: ca. 1 time
Antal: 18 stykker
INGREDIENSER
Banankage
- 3 Æg
- 300 g Sukker
- 2 tsk Vaniljesukker
- 250 g Hvedemel
- 2 tsk Bagepulver
- 150 g Smør
- 4 Overmodne bananer
Nutellafrosting
- 150 g Blødt smør
- 1/2 dl Mælk
- 200 g Flormelis
- 60 g Nutella
SÅDAN GØR DU
Banankage
- Forvarm ovnen til 175 °C over- og undervarme.
- Smelt smør og lad det køle af.
- Pisk æg, sukker og vaniljesukker luftigt.
- Bland mel og bagepulver sammen i en anden skål. Pisk det herefter forsigtigt i dejen sammen med smeltet, afkølet smør.
- Mos bananer og vend dem i dejen.
- Hæld dejen i en bradepande på ca.22×32 cm og bag kagen i ovnen i ca. 30-35 min.
Nutellafrosting
- Bland smør, flormelis, mælk og nutella i en skål. Pisk det godt til, at det er luftigt.
- Smør nutellafrostingen ud på den afkølede kage og servér.
NOTER
Opbevar kagen på køl.
Kagen kan sagtens bages dagen før.