Marengs/Kyskager
Share
Kyskager er en af de nemmeste små søde sager, man kan lave. De er sprøde, lette og holder sig godt i en tætsluttende dåse. Jeg laver dem tit, når jeg har æggehvider til overs - og så er de også perfekte som pynt på kager eller sammen med lidt is og bær. En lille klassiker, der altid fungerer.


Tid i alt: ca. 1 time og 20 min
Antal: 50 stk.
INGREDIENSER
- 3 Æggehvider
- 160 g Sukker
SÅDAN GØR DU
- Pisk æggehviderne, til de er helt stive – du skal kunne vende skålen på hovedet, uden at de bevæger sig.
- Tilsæt sukkeret lidt ad gangen, mens du pisker, og fortsæt, til marengsen er blank, sej og holder formen.
- Kom marengsen i en sprøjtepose med en stjernetyl (eller en anden tyl efter ønske), og sprøjt små toppe ud på en bageplade med bagepapir.
- Bag kyskagerne ved 100 °C i ca. 1 time – tiden afhænger af størrelsen. De skal føles tørre og lette.
- Sluk ovnen, og lad dem gerne stå derinde med ovnlågen på klem, til de er helt afkølede. Det giver de mest sprøde kyskager.