Mini Mazarinmuffins med chokolade
Share
Mini mazarinmuffins er den perfekte lille bid. De er fyldt med revet marcipan, som gør dem saftige og fulde af smag, og de er heldigvis både hurtige og nemme at bage. Når de er kølet af, topper jeg dem med smeltet chokolade og lidt hakkede, ristede mandler for ekstra knas. En simpel, men lækker opskrift, der passer perfekt til både gæster, kaffehygge og hverdagsforkælelse. Der bliver cirka 24 stk., men de har det med at forsvinde hurtigt 🍫✨

BAGEUDSTYR
INGREDIENSER
- 1 Æg
- 90 g Sukker
- 2 tsk Vaniljesukker
- 35 g Hvedemel
- 50 g Smør
- 85 g Marcipan
- Chokolade og hakkede, ristede mandler til pynt.
SÅDAN GØR DU
- Smelt smørret, og lad det køle let af. Rør det sammen med sukker, vaniljesukker og revet marcipan.
- Tilsæt ægget og pisk igen.
- Vend herefter melet i dejen, og rør, til det netop er blandet.
- Fordel dejen i mini muffinsforme - der bliver cirka 24 stk.
- Bag muffins ved 180 °C over-og undervarme i 10-12 min.
- Lad dem køle helt af, og pynt med smeltet chokolade og hakkede, ristede mandler.