Chokoladespecier

Chokoladespecier

 

Småkager er en stor del af julen hjemme hos mig. Jeg bruger altid min 1. december på at bage småkager, så jeg har til hele december.
Chokoladespecier er en julesmåkage, som jeg bager hvert år, og de er altid et stort hit. 
De er simpelthen så hurtige og nemme at lave. Du kan også sagtens fryse dejen ned og tage den op og bage småkagerne lige når du har lyst.

Tid i alt: 20 min.
Antal: 50 stk.

 

INGREDIENSER

  • 275 g Hvedemel
  • 150 g Flormelis
  • 150 g Smør
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 100 g Chokolade


SÅDAN GØR DU

  1. Bland mel, flormelis og vaniljesukker sammen.
  2. Tilføj blødt smør og æg. Pisk det sammen til at dejen er næsten samlet.
  3. Saml dejen sammen med dine hænder og tilsæt den hakkede chokolade.
  4. Del dejen i to stykker og tril dem til pølser. Jeg pakker dem ind i husholdningsfilm og triller dem frem og tilbage, da jeg synes det er nemmest, men de kan også sagtens trilles og stilles på en tallerken.
  5. Læg dejen på køl i et par timer, indtil dejen er fast.
  6. Skær med en skarp kniv dine småkager i en tykkelse af ca. 4-5 mm. Læg småkagerne på en bageplade med bagepapir.
  7. Bag småkagerne i ovnen på 175 ºC over- og undervarme i 10-12 min. Men hold øje med dem, for det kan gå hurtigt. De er færdige, når de har fået lidt farve i kanten.
  8. Lad dine småkager køle af på en rist. 
Tilbage til blog