Vafler

Vafler

 

Hjemmebagte vafler er der noget ekstra hyggeligt ved. De her med citron og vanilje smager virkelig skønt. Den friske citron giver et dejligt pift, og vaniljen gør dem bløde og runde i smagen. Server dem til morgenmad med græsk yoghurt og lidt honning, til eftermiddag med en god kop te og lidt marmelade og flormelis, eller min personlige favorit, som dessert med en kugle vaniljeis og bær.

Tid i alt: 30 min.
Antal: Ca. 10 vafler

INGREDIENSER

  • 260 g Hvedemel
  • 75 g Sukker
  • 4 tsk Vaniljesukker
  • 2 tsk Bagepulver
  • 1/2 tsk Salt
  • 2 Æg
  • 3 dl Mælk
  • 1 dl Creme fraiche eller vaniljeskyr
  • 50 g Smør
  • 2 tsk Citronskal
  • 2-3 spsk Citronsaft


SÅDAN GØR DU

  1. I en skål blandes hvedemel, sukker, bagepulver, vaniljesukker, salt og citronskal.
  2. Tilsæt mælk, creme fraiche (eller vaniljeskyr), æg, citronsaft og smeltet smør.
  3. Rør dejen godt sammen, så der ikke er nogen klumper.
  4. Bag dine vafler i dit vaffeljern.
  5. Servér med fx vaniljeis, jordbær, flormelis eller marmelade.
Tilbage til blog