Pandekager

Pandekager

 

De her pandekager er helt klassiske – tynde, bløde og med en lille friskhed fra citron. Jeg tilsætter både lidt citronskal og en smule citronsaft i dejen, og det giver dem lige dét ekstra, uden at det tager over. Det kan sagtens undlades, hvis du vil holde dem helt traditionelle. Perfekte med sukker, syltetøj eller lidt is.

Tid i alt: 30 min.
Antal: Ca. 12 stk.

 

INGREDIENSER

  • 200 g Hvedemel
  • 75 g Sukker
  • 3 tsk Vaniljesukker
  • 1-2 tsk Citronskal, kan undlades
  • 3-4 spsk Citronsaft, kan undlades
  • 5 dl Mælk
  • 50 g Smør
  • 3 Æg
  • Smør til stegning


SÅDAN GØR DU

  1. Smelt smør og lad det køle af.
  2. Bland mel, sukker, vaniljesukker og citronskal sammen i en skål.
  3. Tilsæt æg, mælk, citronsaft og smeltet smør. Pisk indtil der ikke længere er klumper i dejen.
  4. Steg dine pandekager på en pande med lidt smør indtil de er let gyldne.
  5. Servér mens de er lune.
Tilbage til blog