Glutenfri sommerkage med cheesecakecreme

Glutenfri sommerkage med cheesecakecreme

 

Den her glutenfri kage er en rigtig sommerkage. Bunden er lavet af mandelmarengs, så den er både sprød i kanten og lidt sej i midten. Ovenpå kommer en blød og mild cheesecakecreme, som passer perfekt sammen med den sprøde bund. Til sidst pyntes kagen med hakket daim og friske frugter som nektarin og blåbær. Det giver både sødme, friskhed og lidt knas. En kage der er nem at lave, glutenfri og velegnet til både gæster og hverdagsforkælelse.

Tid i alt: 1 time og 10 min.
Antal: 12 stykker

INGREDIENSER

Mandelmarengs

  • 3 Æggehvider
  • 160 g Sukker
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 150 g Mandler

Cheesecakecreme

  • 2,5 dl Piskefløde
  • 200 g Flødeost
  • 40 g Flormelis
  • 1 Vaniljestang

Pynt

  • Daim
  • Frugt, fx nektarin og blåbær


SÅDAN GØR DU

Mandelmarengs

  1. Pisk æggehvider til de er helt stive.
  2. Tilsæt sukkeret lidt ad gangen under fortsat piskning.
  3. Fortsæt med at piske, indtil marengsen er blank og sej i konsistensen.
  4. Hak mandler groft og vend dem i marengsen.
  5. Fordel marengsen ud i en cirkel på ca. 24 cm i diameter på en bageplade beklædt med bagepapir.
  6. Bag marengsen i en forvarmet ovn på 160 °C i 20-25 min.

Cheesecakecreme

  1. Pisk fløden til en let flødeskum.
  2. Pisk flødeosten sammen med vanilje og flormelis i en skål, indtil flødeosten er glat og ensartet.
  3. Vend flødeskummet i flødeosteblandingen, indtil du får en glat og jævn creme.

Pynt

  1. Saml kagen lige inden servering, så marengsbunden ikke bliver blød.
    Skær frugt og hak daim i mindre stykker.
  2. Fordel flødeostecremen oven på mandelmarengsbunden.
  3. Drys med hakket Daim og pynt med nektarin og blåbær (eller anden frisk frugt efter smag).
Tilbage til blog