Kokostoppe med kakao

Kokostoppe med kakao

Kokostoppe er en af de nemmeste småkager, der både er hurtige at lave og smager fantastisk. I denne version har jeg tilføjet kakao, som giver de klassiske kokostoppe en lækker chokoladesmag. Kombinationen af kokos og kakao er super lækker - sprøde udenpå, bløde og saftige indeni. Perfekte som en sød snack til kaffen.

Tid i alt: 25 min.
Antal: 20 stk.

INGREDIENSER

  • 250 g Kokosmel
  • 2 tsk Vaniljesukker
  • 1 dåse Kondenseret mælk
  • 30 g Kakaopulver
  • 100 g Chokolade, smeltet


SÅDAN GØR DU

  1. Bland kokosmel, kakaopulver og vaniljesukker sammen.
  2. Tilsæt kondenseret mælk og rør godt sammen, indtil du får en samlet masse.
  3. Tril kugler og lav dem til små toppe. Jeg brugte ca. 1 fyldt spiseske pr. kokostop.
  4. Bag kokostoppene i en forvarmet ovn ved 200 °C over- og undervarme i ca. 10 min.
  5. Pynt dine afkølede kokostoppe med chokolade.

 

Tilbage til blog