Bløde fødselsdagsboller

Bløde fødselsdagsboller

 

Der er noget helt særligt ved de bløde, hvide fødselsdagsboller. De her bamseboller er luftige, let søde og med en snert af kardemomme. Perfekte til fødselsdage eller bare en hyggelig eftermiddag, hvor du vil forkæle familien med hjemmebag. De er nemme at lave og smager allerbedst, når de stadig er lune fra ovnen.

Tid i alt: ca. 2 timer
Antal: 10 stk.

INGREDIENSER

  • 25 g Gær
  • 2,5 dl Mælk
  • 1 Æg
  • 1 tsk Salt
  • 2 spsk Sukker
  • 1/2 tsk Kardemomme, kan undlades
  • Ca. 450 g Hvedemel
  • 50 g Blødt smør
  • 1 æg til pensling

SÅDAN GØR DU

  1. Lun mælken til, at den er lillefingervarm og opløs gæren heri.
  2. Tilsæt æg, salt og sukker. Rør godt.
  3. Tilføj mel lidt efter lidt, indtil dejen ikke længere klistre.
  4. Ælt det bløde smør i dejen lidt af gangen. Og tilføj evt. mere mel, hvis dejen bliver for klistret.
  5. Lad dejen hæve et lunt sted i ca. 1 time, til dobbelt størrelse.
  6. Form dejen til boller og læg dem på en bageplade beklædt med bagepapir.
  7. Lad bollerne hæve under et viskestykke i 30 min.
  8. Pensl bollerne med æg og bag dem i ovnen ved 200 ºC over- og undervarme i 10-12 min. Indtil de er gyldne på toppen.
Tilbage til blog